søndag den 23. juni 2013

Pomp De Lux lagersalg

Så fik jeg også prøvet Pomp De Lux lagersalg! Og jeg må sige, at det var noget af en oplevelse.
Da vi nærmere os lagersalget stod det hurtigt klart, at vi ikke var de eneste, som havde planer om deltagelse i lagersalg!

PDL medarbejdere var udstationerede til at vise, hvor og hvordan bilerne skulle holde, så der ikke blev forvirring og indespærringer af biler, når man skulle derfra. De har åbenbart tidligere oplevet helt kaotiske scener i forbindelse med parkering, og deres nye måde fungere bare helt perfekt.   

Jeg havde dog aldrig troet at 45 min. før Pomp De Lux åbnede for deres årlige lagersalg stod over 600 kvinder og nogle få mænd i kø før os til at være de første, som fik fingrene i de gode tilbud.
Da de åbnede blev de første 400 personer lukket ind til et kæmpe lagersalg i en 2000km2 hal.
Efterfølgende blev 1 person lukket ind, når 1 person gik derfra. Vi var først inde ca 1,5 time efter åbning, og vi var da lidt spændte på, hvor meget tøj, der var tilbage!  Men der var MASSER af tøj tilbage, selvom der stadig var masser af aktivitet, da vi kom ind i hallen. Flere kvinder havde hamstret helt vildt, og sad på gulvet og sorterede deres fangst.
Der var virkelig meget almindeligt tøj tilbage. Der var dog ikke meget overtøj, flyverdragter, nattøj og lign, da vi kom ind i hallen. Derudover brugte vi ca. 1,5 time i kø for at betale. Jeg havde aldrig forstillet mig sådan en scene til lagersalg, men nu har jeg også oplevet det! Min fangst til min datter kan ses på nedenstående billede.

 
 
Der er ingen tvivl om, at det er de bedste priser, det bedste udvalg og den mest professionelle håndtering i forbindelse med lagersalg, som jeg nogensinde har deltaget i. Jeg vil helt sikkert overveje deres lagersalg næste år, men jeg tror, at jeg venter til senere på dagen, hvor jeg kan undgå al den kø.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar